Ny Hattenæs

BEGIVENHEDER

Se vores kommende arrangementer 

YOGA & TAPAS 22. JANUAR

Oplev en aften med fordybelse, ro og forkælelse for både krop og sind, når vi endnu engang inviterer til Yoga & Tapas Aften i samarbejde med Life of Balance d. 22. januar. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

I de smukke omgivelser i Blicher Sal, midt i Silkeborgs natur, kan du fordybe dig i en afslappende yoga-session. Efterfølgende venter der lækre tapas og et glas vin, som sætter prikken over i’et på en aften fyldt med velvære.

Uanset om du er erfaren yogi eller nybegynder, er der plads til dig. Tag en ven under armen og nyd kombinationen af mindfulness og smagsoplevelser.

Life of Balance stiller yogamåtter til rådighed.

Pris for en aften med yoga & tapas
425,-

NY HATTENÆS STORE KAGEBORD 26. JANUAR & 2. MARTS

Sidste års store succes med konditor-kagebord er tilbage på hele 3 datoer i 2025!

Den 26/1 er allerede udsolgt, dog har vi et ledigt bord i eget, tilstødende lokale (ikke egen buffet) til 8-12 personer, kontakt os på kontakt@nyhattenaes.com hvis det kunne have interesse.

Vores dygtige konditor, Mads, trækker på sin erfaring fra sin tid på konditorlandsholdet og hos La Glace.

Og i år kan vi ovenikøbet tilføje flere elementer fra den netop kårede Årets Dessert 2024, hvor Mads og Ny Hattenæs vandt med ”Den Gale Hattemagers Teselskab”

Mads vil med resten af Hotel Ny Hattenæs teamet, sammensætte et stort kagebord med et udvalg af minimum 10 forskellige slags konditorkager.

Pris for en eftermiddag med konditorkage & te/kaffe
395,-

HERREYOGA & HOTDOGS 29. JANUAR

Vores mere maskuline pendant til vores populære Yoga & Tapas.

Her er muligheden for at få strukket de stive lemmer og få et godt grin med ligesindede.

Bagefter belønnes anstrengelserne med en øl og en luksus hotdog (Vinder af Årets mest Innovative Hotdog 2024)

Tag en ven med og oplev den perfekte kombination af yoga, hygge og gastronomi i den smukke Blichersal.

Life of Balance stiller yogamåtter til rådighed.

Pris for en aften med yoga & hotdogs
425,-

NY HATTENÆS STORE KAGEBORD I VINTERFERIEN 16. FEBRUAR

Sidste års store succes med konditor-kagebord er tilbage på hele 3 datoer i 2025!

Vores dygtige konditor, Mads, trækker på sin erfaring fra sin tid på konditorlandsholdet og hos La Glace.

Og i år kan vi ovenikøbet tilføje flere elementer fra den netop kårede Årets Dessert 2024, hvor Mads og Ny Hattenæs vandt med ”Den Gale Hattemagers Teselskab”

Mads vil med resten af Hotel Ny Hattenæs teamet, sammensætte et stort kagebord med et udvalg af minimum 10 forskellige slags konditorkager.

Pris for en eftermiddag med konditorkage & te/kaffe
395,-

TROLDMANDENS LÆRLING D. 6. FEBRUAR

Ny Hattenæs byder velkommen til en fantastisk gastronomisk aften i bedste selskab. Vores køkkenchef og Konditorchef har inviteret deres læremestre til en hyggelig aften med god mad og gode historier fra deres læretid. Og det kan ikke andet end blive storslået, for de har lært fra bedste!

Hvem der på netop denne aften er troldmand, hvem der er læremester og hvem der er lærling vil vi lade publikum vurdere. Blot ved vi, at alle mand sætter alle sejl til for at imponere såvel gæster som hinanden.

Aftenens troldmænd er: Michel Michaud, Jack Cramer, Palle Sørensen, Mads Søholm Jørgensen & Mads Kilstrup

Aftenens fortryllende menu vil indeholde Snacks og bobler, 8 retters menu med tilhørende vinmenu, petit four og kaffe.

I løbet af aften vil H.J Hansen og Theis vine tryllebinde jer med noget godt i glasset.

 Pris for en magisk aften med mad, vin og alt inklusiv
1.995,-

DEN GALE HATTEMAGER D. 14. MARTS

Velkommen til vild aften! En gang i mellem er det befriende at slippe alle de tossede ideer løs og bevæge sig lidt ud på ukendt territorie for at se om isen den kan bære…

Vi har givet Køkkenchef Mads Søholm (tidligere bla. Alchemist og Ruths Hotel) og Konditorchef Mads Kilstrup (tidligere bla. La Glace, Formel B og Konditorlandsholdet) frit spil – slå jer løs, skab den vildeste menu! Det bliver samtidig en enestående mulighed for at opleve ÅRETS DESSERT 2024, kåret af Den Danske Spiseguide, i sin fulde udstrækning.

Her løftes lidt af sløret med få stikord, interessante og ekstraordinære råvarer;

*Gold caviar & Piemonte hasselnødder
*En hyldest til jomfruhummer-fiskeren ”min far”
*Hamachi
*Røget ål
*Rose
*Iberico Presa
*Vintertrøffel
*Hattemagerens gale teselskab (Året Dessert 2024) – Kommer i flere små retter

Vi vil ikke afsløre alle detaljer her, men kom og lad jer overraske!

Der vil blive tilbudt tilkøb af vinmenuer i flere niveauer.

 Pris for 13 serveringer
1.300,-