VANDRETUR TIL DE SMÅ FISK ELLER SINDBJERG/STOUBJERG
Få hundrede meter fra hotellet finder du De Små Fisk, et skønt natur- og badeområde, hvor du kan soppe i vandet eller nyde en lækker is om sommeren.
I gåafstand kan du også bestige de lyngklædte bakker Sindbjerg og Stoubjerg, hvorfra du får en storslået udsigt over Brassø til det majestætiske Himmelbjerg.
For de eventyrlystne vandrere anbefaler vi den berømte tur rundt om Almind Sø eller den naturskønne Silkerute, som begge byder på uforglemmelige oplevelser.
SILKEBORG BY ELLER PÅ MUSEUM
Gå gennem skoven på stien langs Gudenåen, hvor du kan være heldig at se både isfugle og fiskehejrer.
Du passerer smukke søvillaer og ender ved Havnen, hvor verdens ældste hjuldamper Hjejlen holder til.
Nyd en drink ved Åen, eller gå videre op på Torvet i centrum af byen, der emmer af spændende butikker og levende caféer.
Jorn Museum og Silkeborg Bad er kunstmuseer af international standard med skiftende udstillinger.
Cykel/Mountainbike/Kano/kajak
Silkeborg har nogle af landets bedste Mountainbike trails og en masse smukke cykelruter af forskellige længde og sværhedsgrad.
Oplev Silkeborg Søernes naturskønhed med Kayakomat ved Ly Outdoor Camp!
Lej SUP og kajakker 24/7 og udforsk perlerne Brassø, Borresø og Julsø samt det ikoniske Himmelbjerget.
Perfekt til alle niveauer, fra nybegyndere til erfarne padlere. Nyd fleksibiliteten og nemheden ved ubemandet udlejning, mens du bor i unikke hytter i Silkeborg højland. Skab uforglemmelige øjeblikke med familie og venner. Book din næste eventyr her eller læs mere om vores tilbud!
Rutesejlads med Hjejlebådene
I sommerhalvåret kan du hejse flaget på vores egen anlægsbro og hoppe på en af Hjejleselskabets turbåde.
Nyd en af Danmarks smukkeste sejladser tur/retur, eller lav et ophold fx ved Himmelbjerget, hvor du kan spise en is eller bestige bjerget.